Administration & Lov
- Ansættelsesbreve / lønaftaler
- Ferie og kalender
- Forsikring og andre aftaler
- Friskoleloven & bekendtgørelser
- Kommunikation og hjemmesider
- Lovforslag
- Lønninger, statistik og oversigter
- Orlov, barsel, tjenestefri
- Overenskomster
- Personaleadministration i øvrigt
- Tilskud, regnskab og revision
- Tilsyn
- Undervisning
Finanslove og tilskudstakster

Finanslov for 2012 - forslag august 2012 og videre frem
Regeringens forslag til finanslov for 2012 blev fremlagt 24. august 2011. Forslaget indeholder ingen overraskelser mht. tilskudstaksterne for de frie grundskoler. I nominelle kroner er der ganske vist tale om en beskeden fremgang på knap 0,6%, men i faktiske priser, reguleret for pris- og lønstigninger er der tale om en nedgang på ca. 0,7% fra 2011 til 2012.
Skolepostens oversigt over finanslovsforslaget Tilskudsberegner version 24 august 2011 - skøn over tilskud for 2012
Takstkatalog Forslag til Finanslov 2012 fra Undervisningsministeriet
Finanslov 2011
Forslag til finanslov 2011 - flere oplysninger
Her kan du få flere oplysnigner om tilskudstaksterne i forslag til finanslov for 2011, og du kan hente en tilskudsberegner, som kan bruges til at beregne overslag over tilskuddet for 2011 og regulering af tilskud for 2010.
Regeringens forslag til finanslov for 2011 indebærer, at tilskudstaksterne falder fra 2010 til 2011. Det samlede driftstilskud reduceres med 0,34 %, og taksterne til fællesudgifter og undervisningsudgifter er tilsvarende sat ned med mellem 0,30 % og 0,52 % i forhold til 2010. Dog reduceres bygningstilskuddet med hele 3,13 %, mens SFO-tilskuddet stiger med 1,1 %.
Finanslovsforslaget følger de linjer, der blev stukket ud i regeringens genopretningsplan fra juni måned, som indeholder forslag om at reducere koblingsprocenten fra 75 %, som den har ligget på siden 1995, til 74 % i 2011h, faldende med et procentpoint i de følgemde år til 71 % i 2014. Koblingsprocenten bruges til at beregne den samlede bevilling til de frie skoler, som en procentandel af det gennemsnitlige forbrug i folkeskolen.
Finanslovsforslaget behandles i Folketinget henover efteråret gennem politiske forhandliger og forventes vedtaget omkring 1. december. Det skal understreges, at de politiske forhandlinger kan medføre ændringer i forslaget.
Læs om taksterne i finanslovsforslaget
Hent tilskudsberegner Hent Undervisningsmininsteriets takstkatalog til finanslovsforslag 2011
Finanslovsaftale 8. november mellem regeringen, Kristendemokraterne og DF
Lilleskolernes formand kommenterer aftalen
Finanslovsaftalen flyttede så godt som ingenting for de frie grundskoler. Befordringstilskuddet beskæres kun med 8,75 mio. kroner i stedet for 17,5 mio. som oprindeligt foreslået. Og så har forligspartierne lovet at evaluere friskoleområdet i 2011 med henblik på eventuelle justeringer. I aftalen hedder det:
"Friskoler.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om i 2011 at evaluere friskoleområdet med henblik på at vurdere behovet for eventuelle justeringer.
Herudover er forligspartierne enige om, at besparelsen i genopretningsaftalen på 17½ mio. kr. årligt på befordringsstøtte til friskoleelever halveres til 8¾ mio. kr."
De tyske mindretalsskoler tilgodeses også i aftalen med øget tilskud for at sikre "en fuld overholdelse af ligebehandlingsprincipper over de tyske mindretalsskoler. Endvidere indeholder aftalen en lempelse overfor folkehøjskolerne på 2 mio. kroner i forhold til de nedskæringer, genopretningsaftalen indeholder. På efterskoleområdet er der aftalt en justering af genopretningsaftalens nedskæring af elevstøtten, således at støtten skal tildeles på baggrund af husstandsindkomst. Den samlede nedskæring af elevstøtten med 300 mio. kroner frem mod 2013 ser dog ud til at være fastholdt. Dog er den planlagte besparelse for 2014 taget af bordet på efterskoleområdet.
Konsekvensen af finanslovsaftalen er, at de frie grundskoler må imødese en mindre tilskudsnedgang på omkring ½ procent fra 2010 til 2011. Tilskudstaksterne til de frie grundskoler, som fremgår af finanslovsforslaget fra august måned er nemlig ikke berørt af finanslovsaftalen mellem regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.
"Det er komplet umuligt at se fornuften i, at regeringen vælger at pålægge de frie grundskoler større besparelser end folkeskolen" siger Lilleskolernes formand, Søren Erhard Hansen.
"Men jeg glæder mig over, at skoleforeningerne har stået sammen og henover sommeren og efteråret kæmpet mod nedskæringerne. Der har været mange møder og kontakter til folketingets partier og i sidste uge lykkedes det at få et møde med Undervisningsminister Tina Nedergaard, som jeg deltog i. Desværre må vi konstatere, at anstrengelserne ikke har båret megen frugt i første omgang" udtaler Søren E. Hansen.
"Det er klart, at vi må holde fast i løftet om, at evaluere friskoleområdet" fortsætter Søren Hansen. "Det betyder også, at det giver mening at kæmpe for at komme af med den nedsættelse af koblingsprocenten frem til 2014, som genopretningsaftalen indeholder. Faktisk var det én af de ting vi forsøgte at komme igennem med overfor politikerne - nemlig at koblingsprocenten blev fastholdt på 75 % mod at besparelserne blev gennemført ved en reduktion af bevillingerne efter samme model, som skal bruges ved 1 % dispositionsbegrænsningen for 2010".
"Jeg håber," siger Søren E. Hansen, "at man ude på skolerne formår at indrette sig efter de nye - mere magre - økonomiske vilkår. Det er jeg overbevist om, at man kan. Og jeg regner med, at vi i skoleforeningerne vil udbygge samarbejdet om at holde koblingsprocenten oppe."
Forslag til finanslov 2010
NY tilskudsberegner 7. december 2009
Undervisningsmininsteriet har den 1. december ændret takstkataloget fordi ministeriet har opdaget en regnefejl. Fejlen medfører at de tidligere udmeldte takster for undervisningstaxametrene nedsættes. De nye takster pr. 1. december er: Takst 1 for elever under 13 år: 30.494 kr., takst 2 for elever på eller over 13 år: 40.252 kr. Takst 3 for elever i 10. klasse: 39.087 kr. Der er tale om en nedsættelse på 2-300 kr. pr. elev!
Regeringen fremsatte forslag til finanslov for 2010 den 25. august. Ifølge forslaget stiger tilskudstaksterne med mindre end 1 % i forhold til 2009. Set i lyset af pris- og lønstigninger på 2-3% er der reelt tale om et fald i tilskuddet til de frie grundskoler. Skoleposten nr. 196 orientere om finanslovsforslaget. Ved hjælp af regnearket "tilskudsberegner" kan skolen få beregnet et skøn over statstilskuddet i 2010 tillige med en beregning af reguleringen af tilskuddet for 2009. Finanslovsforslaget forventes vedtaget medio december - indtil da er taktsterne et forslag, som der kan ske ændringer i under de politiske forhandlinger i Folketinget. (Opdateret 7. december 2009).
Hent SKOLEPOSTEN nr. 196 Hent TILSKUDSBEREGNER version 7. december
Hent Undervisningsministeriets TAKSTKATALOG pr 1 december 2009
Forslag til finanslov for 2009
Orientering i Skoleposten, 26. august 2008
Tilskuddet til de frie grundskoler vil stige med ca. 4,85 % fra 2008 til 2009, hvis Folketinget vedtager det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde den 26. august, i uændret form. Den store stigning skyldes dels en mindre stigning i folkeskolens gennemsnitlige undervisningsudgifter i 2006, men først og fremmest at pris- og lønreguleringsprocenten i finansloven er på hele 4,5 %, hvilket er det højeste i 20 år. Takststigningen vil sikre at skolernes tilskud kan holde nogenlunde trit med lønudviklingen; men heller ikke meget mere.
Hent Skoleposten med orietering om forslag til Finanslov 2009